Ornitologi

Ornitologi betragtes almindeligvis som en hobby for de særligt interesserede. Den rammer ikke bredt i befolkningen som helhed, men det behøver den heller ikke. Den har nemlig sit eget trofaste publikum, og er man først en gang blevet bidt af fuglenes forunderlige verden, bliver man som regel også hængende. Menneskets fascination af fugle er veldokumenteret gennem historien, og også i dag i vores moderne verden hvor al information er tilgængelig med et enkelt klik, kan det at gå på opdagelse blandt skovens fugle være en oplevelse som både stresser af og gør en klogere. Der er nu noget over at have set en sjælden art med sine egne øjne, og man husker øjeblikket og detaljerne på en måde, som det næppe er tilfældet, når man slår den pågældende art op i et af internettets mange fugleleksika. Bevæbnet med en god kikkert og en bog om fugle kan en tur i skoven hurtigt blive en ornitologisk opdagelsesrejse, hvor det liv, som udfolder sig i trækronerne, pludselig kommer helt tæt på. Der er glæden ved at genkende fuglestemmer, naturens egen musik, og det, som før var et simpelt lydtapet i skovens baggrund, træder nu i forgrunden for at blive hørt som for allerførste gang. Jo, er man først blevet bidt af ornitologien, er der meget at glæde sig til i fuglenes forunderlige verden!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *